Er du en potentiel klubtræner?

I Vedbæk Hundeklub har vi konstant stor tilstrømning af medlemmer som ønsker at træne og arbejde med deres hunde. Derfor har vi også behov for at have en stab af aktive trænere, som med kompetence og lyst, kan give sin viden videre.

Vi træner både Lydighed & Samarbejde, og Agility på flere niveauer.

Som udgangspunkt behøver du ikke have trænerbaggrund. Du kan starte som "føl" og gå sammen med en af os andre, indtil du er klar til at tage dine egne hold. Det hjælper selvfølgelig hvis du har trænet i klubben, så du kender os og vores træningsmetoder, men det er ikke et krav. Træningen foregår både internt i klubben og eksternt.

Vi arbejder frivilligt, så det du får for at deltage, er fornøjelsen og muligheden for at lære rigtig meget om hunde.

Vi har det sjovt i trænergruppen og vores sociale samvær om lørdagen er vigtigt for os.

Vi holder os hele tiden opdateret gennem kurser og udannelser for vores trænere.

Vi forventer at:

  • du har lysten og muligheden for at stille op 2 x 12 lørdag formiddage, forår og efterår
  • du har arbejdet og trænet med egen hund
  • du har lyst og mulighed for at tage et antal weekender ud af kalenderen over en 12 måneders periode for at deltage i kurser for kommende trænere
  • du ind imellem kan påtage dig andre opgaver, som f.eks. at deltage i aktivitetsplanlægning

Desuden skal du være minimum 23 år.

Kan du sige ja til ovenstående, beder vi dig sende os en kortfattet ansøgning bilagt CV og billede af dig og din hund, med en beskrivelse af dig selv og dine hidtidige erfaringer med hundearbejde og hvilke områder indenfor hundearbejdet der har din særlige interesse.

Skriv til os på info@vedbaekhundeklub.dk. Så vil vi vende tilbage til dig.

 


© Vedbæk Hundeklub,  6. marts 2010

Javascript Menu by Deluxe-Menu.com