Agility

Agility i VH udbyder igen i efteråret 2013 3 agility hold. For at du kan træne agility med din hund skal den grundlæggende lydighed skal være på plads, og der skal være god kontakt mellem hund og fører. Din hund skal kunne indkald og blive ved dig, selvom du træner uden snor. Agility træningen foregår nemlig uden linie. Din hund skal også synes at det er skægt at lave aktivitet med dig.
Din hund skal være mindst 12 måneder for at træne agility, og føreren skal være mindst 13 år.

Agility er godt for den aktive hund, men er også for hunden der ikke har mulighed for den store aktivitetet i dagligdagen, som har brug for et aktivt ugentligt "pust"

Begynder

På dette hold indlærer vi 8 ud af de 10 forhindringer. Vi starter med den grundlæggende teori på en hverdagsaften. Så fortsætter vi om lørdagen, hvor vi lærer grundlæggende handling og giver en intro til shaping. Forhindringsindlæring har 1. prioritet. Vi træner derfor enkelt forhindringer og små moduler. Vi har mange små pauser med snak og kontaktøvelser. Under opvarmningen arbejder vi også med forskellige lydighedsøvelser, som det er en hjælp at kunne på agility banen, f.eks. afdækning, blive i position, stop og fremad.

Let øvet

Vi forsætter med den gode forhindrings og modultræning fra begynderholdet. På dette hold indlærer vi vippe og 12-pindsslalom. Vi har begynder også på avanceret handling og afstandstræning. Vi arbejder med moduler, halve og hele baner. I opvarmningen bliver der sat større krav til øvelserne.

Øvet

På dette hold arbejder vi videre med hastighed og handling. Dette er et hold både for dem, der bruger agility som motion, og for dem som gerne vil introduceres til at konkurrere i agility. Vi arbejder med banegennemgang uden hund, forhindringsindlæring på tid eller perfektion, større moduler, halve og hele baner. Nogle gange trænes på hele baner med ventetid, hvor man så kan lære af de andre på holdet ved at se hvordan de klarer det, andre dage er det små moduler, hvor hunden er i gang konstant og endnu andre gange arbejdes med selvtræning på nogle moduler og trænerovervågning på andre. Trænerne følger de enkelte hunde og førerer, og giver personligt feedback til den enkelte fører I opvarmningen udfordres fører og hunde.